Nu vil jeg prøve at beskrive denne tråd efter aller bedste diplomatiske formåen jeg besidder.
Personligt kan jeg ikke mønstre ret mange følelser hverken overfor afdøde eller afdødes familie.
Hvorfor ikke, er du en kold skid, Flemming vil nogen måske tænke.
Tjo, men ingen her i tråden kendte vedkomne, ingen ser ud til at kende til omstændighederne til ulykken. Vi har et par linier fra en i forvejen i min verden ofte utroværdig avis at brygge historien på. Beklager det sgu ik møj.
Jo jo han var formentlig ombord på en MC, men hey.....
Jeg er også fodgænger jævnligt, jeg er også fuld fra tid til anden, det sker også at jeg kører bil, og ja tro det eller lad være men jeg har faktisk engang kørt på en cykel. Skulle jeg RIPPE alle den slags personligheder som nærmest dagligt dør i Danmark. Hvad med de mange som dør af influensa. Faktisk flere end der dør i trafikken.
Alene det at han kørte på en motordreven cykel er for mig ikke nok til at jeg kan mønstre flere følelser for vedkomne end jeg kan for alle mulige andre som dør i dagens Danmark.
Havde det været en person jeg havde mødt. Måske ligefrem kendt ja så havde historien naturligvis været en hel anden sag. Så havde jeg bestemt haft følelser med i spillet. Eller havde det været en person som andre herinde kendte så var historien ligevel ganske anderledes.
Her er det for mig bare en ung person som desværre er død. Endnu en som ikke havde heldet med sig, men hey det sker sgu da dagligt og det er der da intet nyt i.
Så nej jeg kan ikke RIPPE så meget her. For i så fald skulle jeg dagligt RIPPE langt mere end jeg orker.
Beklager!
