Har en smule stive ben idag, efter gårsdagens MC-eventyr;
Departure fra Amager klokken 1355 med kurs mod Sjællands Odde. Ankomst ved Molslinien klokken 1450, 118 km tilbagelagt. Strække ben i 45 minutter, derefter Ebeltoft-Aalborg for at sælge denne her:
Ankomst 1720, yderligere 118 km, ialt 236.
Derefter til Randers for at kigge på denne her:
Rart med lidt afveksling efter yderligere 80 km's V2 brummen, ialt 316 km, klokken er omkring 2000, min røv begynder at sove i tide og utide.
Hjem til moar i Hornslet, 35 km, 351 sammenlagt, støvler og bukser af for første gang i 7 timer. Heaven, i'm in Heaven.
Efter en let anretning, snuden mod Amager igen. Klokken er 2200, solen er gået ned, den sidste færge er sejlet, og jeg har over 300 km motorvej foran mig. Første pitstop lidt før Odense for at få en kop varm kaffe, men kaffemaskinen er på renseprogram og kanden er tom
Videre til Nyborg, ind på Statoil, brændstof på Grislingen for 3. gang på dagen. Benene er stive, tæerne er kolde, men kaffen er varm. Det er iøvrigt blevet tirsdag .
Sidste stræk over Storebælt og jeg aner håb forude. JEG SAVNER MIN SENG!!!. Det er koldt, og jeg opdager jeg sidder og kommer med små uforståelige lyde, og usammenhængende samtaler med en imaginær passager.
Klokken er 0130 da jeg kører ind i indkørslen efter dagens knap 700 km. Jeg slukker motoren, og stiger besværligt af. Stryger min hånd hen over kåben et par gange og klapper blidt på sædet. Kigger med afsky på fronten af cyklen. (Der er nogle frøer der er gået sultne i seng kan jeg se)
Klokken er 0555 da vækkeruret ringer og jeg skal på arbejde. Jeg tror ikke jeg triller en fornøjelsestur når jeg kommer hjem.
