Jeg har skiftet kobling to gange på min, én gang på hver motor. Eller... Jeg skiftede på den gamle motor for snart to år siden, fordi den var begyndt at fedte. På daværende tidspunkt havde SVinet vel kørt omkring 22.000 km. Sidste sommer skiftede jeg motor, og efter lidt brænderi til SVinefesten fik koblingen det en lille smule skidt. Heldigvis sad der jo næsten nye koblingsplader i den motor, jeg lige havde pillet af et par måneder forinden, så dem flyttede jeg bare over.
Det er i øvrigt legende let at gå til. Det kan klares på en halv times tid. Og SVinet er så viseligt indrettet, at hvis den står på støttefoden, hælder den lige nøjagtigt så meget, at der ikke løber olie ud, når man piller koblingsdækslet af.
Koblingspladerne købte jeg vist nok hos CVP i Horsens, og hvis jeg ikke husker meget forkert, er det Lucas. Jeg kan ikke huske prisen, men mener at det var lidt mere end de 500,- som Rune nævner. Måske 6-700,-