Det du kan ændre på 650'erens standard komponenter er fjederforspændingen.
I teorien ændrer det kun på frigangen i affjedringen, dvs. hvor meget vandring der er "tilovers" efter du har sat dig op på mc'en.
Det har den effekt at affjedringen kan absorbere lidt større bump, ikke bunder så tidligt når du bremser, og hvis du justerer mere foran eller bag vil du ændre geometrien og dermed styreegenskaberne.
Lidt mere bagi end foran og du vil få lidt kvikkere styring.
Den vil måske føles lidt hårdere/blødere, men det er faktisk lidt af en sideeffekt. Optimalt set skal det ske ved at justere på dæmpningen (som dog ikke kan justeres på 650'eren)