Forfatter Emne: Mod: GSXR baghjul på SV650S  (Læst 4013 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Sigurd.b

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 154
Mod: GSXR baghjul på SV650S
« Dato: Juli 19, 2015, 01:24:17 pm »
Hej alle.

Jeg tænkte, at jeg ville dele min modifikation med jer. For mit vedkommende valgte jeg at gøre det udelukkende af udseende. Dem, der sælger de kits, der skal bruges (kommer jeg ind på om lidt), nævner yderligere ting så som øget stabilitet, greb, sikkerhed og nedsat vægt. Jeg lader de fleste af de udsagn stå for deres regning, for det ved jeg simpelthen ikke nok om, til at kunne vurdere. Jeg kan dog give dem ret i, at GSXR baghjulet er markant lettere end SV hjulet.

For at komme i gang skal der bruges et kit, der består af spacers, en tilpasset GSXR "Sprocket hub" (dansk navn?) og et tilpasset beslag til bagerste bremsekaliber. Delene skal bestilles hjem fra USA, og jeg har kunnet finde to forskellige personer, som laver dem. Fælles er, at du enten kan sende dine egne dele og få dem tilpasset eller købe et nyt "sæt". Jeg valgte at købe et nyt sæt pga. den eksta fragt frem og tilbage, stilstand med cyklen mens man venter og muligheden for at gå tilbage til standard opsætning. Sættet stod mig i lige under 257$ for nye dele, fragt og arbejdskraften. Se nederst for link til sælger.

Spacers:


Sprocket hub:

Bremsekaliberbeslaget ligner sig selv og er udeladt.

Udover ovenstående kit skal man skaffe sig:
- GSXR baghjul fra årgang 06/07 eller 08/09 fra en 600 eller 750'er (samme hjul) - Cirka 1000-1200kr
- Shockkobling (hvis man kun har købt sig et fælge uden andet medfølgende) - 500kr
- Bolte til montering af bremseskive, som passer til årgangen - 110kr
- Dæk til fælget
- 520 pitch fortandhjul til SV. (Jeg fik at vide, at jeg kunne nøjes med at skifte fortandhjulet til at starte med og køre 525 indtil det var slidt ned. Jeg valgte dog at skifte helt, så jeg fik 520 pitch for og bag samt 520 pitch kæde) - Cirka 150kr uden fragt
- GSXR bagtandhjul svarende til din årgang af fælge (520 pitch) - Cirka 240kr
- Eventuelt ny kæde

Du kan genbruge de møtrikker fra din SV, som holder bagerste tandhjul på plads.

For at få forreste og bagerste tandhjul til at sidde over for hinanden skal man fjerne de små "dutter", der sidder på shockkoblingen:

Ved montering af spacers gik de i således:






Når de var monteret, så det sådan ud på hver side:



Montering:
Et 520 pitch tandhjul har en smallere profil end et standard 525, men på den ene side (oftest siden med skrift) er der en øget kant for at kompensere for den smallere profil. For at få begge tandhjul til at sidde over for hinanden, skal denne kant/siden med skrift, vende ind mod motoren. Derudover passer selve kittet ret fint på, og montering af selve hjulet gik uden problemer. Man skal dog holde for øje, at hjulskærmen ikke passer omkring det nye 180/55 dæk. Jeg har selv planer om at se, hvorvidt den kan skæres til og tilpasses, så den i det mindste beskytter støddæmperen lidt.

Til forreste tandhjul skal man bruge et 32mm topnøglehoved og til bagakslen skal man bruge 24mm til selve møtrikken og 22mm til at holde i mod på modsatte side. Det er nogle atypiske størrelser, og ønsker man at give sig i kast med projektet er det en god ide at tjekke, om de ligger på værkstedet.

Bagenden på min cykel ser nu således ud:




Jeg er selv rigtig tilfreds med udseendet på baghjulet. Jeg valgte årgang 06/07 baghjul, fordi designet ligner standard SV mere end 08/09 gjorde, og jeg synes ikke man lægger mærke til, at det er to forskellige hjul, fordi bremseskiverne fortil alligevel dækker for det meste af fælget. Jeg valgte ydermere at anskaffe et Bridgestone T30 bagdæk, så det var samme dæk, som jeg har på forhjulet, bortset fra at jeg fik "Evo"-versionen i stedet for standard. Jeg har på nuværende tidspunkt kørt lidt over 100km med hjulet, og jeg bilder mig ind, at cyklen føles mere plantet på asfalten. Når jeg ligger og "leger" med lidt slalom på vejen føles cyklen ikke nævneværdigt tungere at danse med og den er lige så villig til at lægge sig ned i sving. Jeg bilder mig yderligere ind, at cyklen reagerer lidt hurtigere, når jeg giver gas og det kunne være på grund af den vægtreduktion, som 520 pitch tandhjul og kæde samt lettere fælge gav. Jeg lagde dog samtidig mærke til, at jeg synes jeg blev lidt mere træt i mine håndled, hvorefter jeg kom i tanke om, at diameteren på 180-dækket er lidt større og måske skubber mig mere fremover. Det er dog ikke et problem, og det kan lige så vel være fordi jeg ikke har kørt i en måned.

Ærligt talt tror jeg ikke, at jeg havde lavet denne modifikation, hvis jeg havde haft et overblik over omkostningerne forbundet hermed. Nu når det dog er gjort, så fortryder jeg ikke, for jeg smiler lidt ekstra hver gang jeg låser min skivelås op og tager et kig på baghjulet. Det ser sku godt ud i mine øjne ;).

Der kommer et billede til sammenligning mellem standard bagdæk og nuværende bagdæk samt billede af, hvor meget frigang der er mellem hjul og svingarm.

Links:
Sælger af kit kan kontaktes gennem facebook eller ebay: https://www.facebook.com/SVXR650?fref=ts / http://www.ebay.com/itm/SUZUKI-SV650-SV1000-REAR-WHEEL-CONVERSION-KIT-SV-650-SV650S-ABS-GLADIUS-/151571567608?hash=item234a5e93f8&vxp=mtr
Alternativ sælger (ikke prøvet): http://www.twfracing.com/PartsPages/gsxrwheelconv.html
Tandhjul: http://www.demon-tweeks.co.uk/

Hvis der er nogen på dette forum, som er interesseret i at prøve at lave et kit selv, stiller jeg gerne delene til rådighed, såfremt man selv er med til at afmontere og montere igen efter inspektion ;).