ja.. som mange af jer nok husker så postede jeg en lille historie om at få godt råd da jeg var dum nok til at slå op med min kæreste for omkring et halvt år siden.
nu er jeg her så igen. jeg gik jo tilbage til hende igen og det gik rigtig godt i en tid.. men nu er vi ikke samen mere.. jeg valgte igen at slutte det da jeg simpelt hen ikk havde ro på i mit liv omkring hende. jeg elskede hende og gør det stadig., men følte ikk jeg kunne stole helt på hende og at hun faktisk bare gjorde hvad hun ville lige meget hvad min mening var, hun havde en søn som jeg også lukkede ind og savner vildt meget,, hun er 36 og jeg er 29. vi mødres på vores arbejde hvor vi begge stadig arbejder.
jeg gik fra hende for 3 mdr siden fordi hun blev ved med at krydse mine grænser. hun havde besøg af en gut i vores hjem som jeg ikk ville ha kom der!. hun havde gjort det før og da vi efterfølgende snakkede om det ga hun udtryk for at hun godt kunne acceptere det, men så skete det igen.. hva helvede.. og så når jeg ikke er der.. hendes veninde havde havf hem med på besøg imens jeg ikke var hjemme.. og ikk nok med det,, jeg skulle spørge for at få info om det. min film knak totalt og brugte to dage på at tænke om jeg kunne leve med en kæreste som bare var ligeglad med mine holdninger .. og det er jo ikk holdninger jeg har for at være led ved hende eller noget,, det er jo holdninger jeg har for at ku ha det godt i et forhold. der var mange problemer og dette var bare prikken over ièt. jeg gik fra hende og har haft det godt i 3 mdr. det skal siges at jeg til´sidst da vi var sammen havde det så fdårligt rent psykisk at jeg vågnede halv 5 hver mprgen med skidesyge og opkast. en kæmpe knude i maven.,,. første dag jeg sov aleve efter at ha slået op sov jeg fantastisk...
men så snakkede jeg med hende på arbejdet for et par uger siden,, og vi kom i diskution om nogen ting og så kom vi i gang med forholdet også. vi har ikk snakket sammen ellers og det er gået fint. men finder så ud af at hun er kommet godt videre.. hun har været sammen med andre mænd, men ikk noget særligt,, skal lige siges at vores sexliv var helt specielt. virkelig.. det var kærlighed og sex i et,, har aldrig oplevet noget lig i mit liv. men mit problem er nu at jeg har det sårligt,, som forsinkede kærestesorger.. jeg savner hende vildt meget og savner det vi havde sammen. (når det var godt) ved godt at hun ikk gjorde mig glad til sidst,, men min kærlighed til hende var så stor og den kan stadig knække mig,, jeg har måtte melde mig syg fra arbejde for at få styr på mit hoved.. hun sagde den anden dag at hun godt vidste at det var forkert det hun gjorde dengang.. jeg er bare så fustreret.. hvorfor så ikke sige det da det skete??... hvorfor vente 3 mdr. tanken om at hun har været sammen med andre gir mig kvalme!.. og så det tanken om at hun er kommet nok videre til at kunne være sammen med andre mænd.. så her tænker jeg,, hun kan umuligt ha erlsket mig som jeg elskede hende.... så havde man jo kæmpet for at løse problemerne dengang. mit problem er at jeg virkelig troede at det var hende jeg skulle være sammen med i resten af mit liv.. og det er det så ikke. kan ikk forestille mig at få den slags følelser for nogen ander.. de var så extremt store,, og nu mærker jeg straffen for at reagere i vrede i stedet for at snakke med hende om det.. men det er for sent nu og jeg vil bare gerne ha det bedre igen. har spændinger i maven oig en klump i halsen 24-7.. hva helvede kan jeg gøre for at komme oven på igen.. har nogen været ude for noget lig?
kh
Dennis
