Forfatter Emne: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering  (Læst 2434 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

amagerdk

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 684
    • www.amagerdemons.dk
en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Dato: Juni 03, 2008, 11:16:49 pm »
det hele startede med at jeg var godt træt af at kæmpe om pladsen hvor jeg holder min mc...
---------------------

sendt d. 2 maj

Kære modtager
 
Jeg skriver denne email med henblik på at undersøge mulighederne for bedre parkeringsforhold til en gruppe MC ejere på 12 personer på Amagerbro.
Situationen er den at vi i vores andelsforening er 10 MC entusiaster (+ 2 i ejendommen overfor) som i dag har store problemer med at parkere vores motorcykler nede på gaden.
Vi holder både tæt og udsat for biler der parkerer ulovligt, og vi har ingen mulighed for at låse vores cykler fast til eksempelvis et jordanker eller andet som en kæde kan sidde fast i.
Vi har derfor i fællesskab ønske om at se på  muligheden for at få lavet nogle bedre forhold der også fremadrettet giver mulighed for parkering der ikke er til gene for fodgængere, billister og andre.
 
Der er ved ejendommen (XXX) i dag mange båseparkeringer til biler, og disse er ulovlige at parkere i for MCer. Vores tanke er om der er mulighed for at indrage 1,2 eller 3 af disse båse og få dem indrammet/indhegner til MC pladser?
 
Jeg har vedhæftet et billede som viser situationen i dag. På billedet ses hvordan der holder motorcykler på begge vejhjørner. Ved den nybyggede billetautomat holder der som regel 4-5 motorcykler (også til gene for folk der skal betale for p-billet). Lige rundt om hjørnet holder yderligere et par stykker. Vores tanke var at pladserne ved hjørnet til højre kunne indrages?
 
Økonomisk kan det laves både den billige udgave med tegning og afmærkning på asfalten, eller den dyrere hvor pladserne indhegnes og der fæstnes jordanker/stolper som man kan låse cyklerne fast til. I begge tilfælde ville vi som gruppe være villige til at hjælpe med midlerne på den ene eller anden måde.
 
Men inden vi bistår med projektplaner, økonomi eller andet, er mit spørgsmål:
er det muligt at søge om dette officielt?
er i den  rette instans at gå til med dette?
 
mvh
Adrian Kaule
 
på vegne af 12 mc entusiaster
-----------------------------

svar d. 5 maj

Kære Adrian Kaule
 
Jeg videresender din forespørgsel til Center for Parkering da det er deres område.
 
Med venlig hilsen
 
Center for Anlæg og Udbud

--------------------

svar modtaget d. 5 maj

Hej Adrian.
 
Din henvendelse har "cyklet" lidt runt i vores organisation og er nu havnet i Center for Trafik, hvor den også hører hjemme.
 
Du spørger om det er muligt at ansøge om pladser til MC'er og det er det. Jeg kan imidlertid allerede nu oplyse dig om, at det ikke er muligt at få tilladelse til f.eks. jordankre eller indhegning, men vi kan godt forholde os til afmærkning til MC'er. Årsagen er, at vi ikke vil have at forgængere, cyklister og f.eks. svagt seende kan komme til skade, når der ikke holder MC'er og et jordanker så rager op som man kan falde over. Da man ikke må reservere parkeringspladser til bestemte brugere er det heller ikke muligt at lave en indhegning.
Opmaling af båse til MC'er betales og udføres af kommunen.
 
Jeg skal så blot have et svar tilbage fra dig om vi skal gå videre med sagen?
 
Med venlig hilsen

Leif Henriksen
Konstruktør
__________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik

------------------------------

sendt d. 5 maj

Hej Leif
 
Mange tak for dit svar. Jeg forstår godt jeres begrundelse for hvorfor i ikke kan tilbyde indhegning eller f.eks. jorandkre, det er selvfølgelig ærgeligt, men vi vil være mere end tilfredse med en opmaling af båse da der kommer flere og flere MC'er til og pladsen er mere end træng som det ser ud i dag. Bare sidste år kom der 4 nye motorcykler til som holder der hvor resten også står, så der er rift om pladserne, og vi må netop ikke stille dem i båse, medmindre de er specielt optegnet til MC.
 
Jeg har vedhæftet et billede taget fra google earth hvor jeg har optegnet med blåt, der hvor vi helst så der blev optegnet til MC parkering. Dette skyldes at det ville ligge i naturlig forlængelse af de to hjørner som allerede bliver brugt i dag til parkering (markeret med rødt) Ligeledes er der allerede ved markmandsgade rundt om hjørnet optaget 2 båse til handicap parkering.
 
Som nævnt tidligere er der i dag ca. 12 MCer parkeret rundt på hjørnerne lige omkring hjørnerne på billedet. Jeg vil mene at der er plads til 2 MCer på hver hjørne i dag, uden at de holder til gene for andre, hvorfor jeg vil mene at det vil være nødvendigt med 4-5 båse for at imødekomme det nuværende behov og nye kommende MC'er.
 
Skal jeg i gang med en officielt ansøgningsproces og indsamle underskrifter, eller hvordan kommer processen til at forløbe fremadrettet?
 
mvh
Adrian Kaule
på vegne af de mange MCere ved XXX på Amager

----------------------

svar modtaget 5 maj

Hej Adrian.
 
Du behøver ikke gøre mere - jeg vil oprette den som sag med det samme. Så får du et svar når sagen er behandlet, men regn med at der godt kan gå mere end 30 dage, da vi som nævnt får rigtig mange henvendelser.
 
Med venlig hilsen

Leif Henriksen
Konstruktør
__________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik

---------------------------

svar modtaget 23 maj

Hej Adrian
 
Jeg kan oplyse dig om at politiet har godkendt etableringen af flere Mc-pladser på Flinterenden. Disse vil således blive afmærket indenfor den nærmeste fremtid.
 
Med venlig hilsen

Casper Wulff
Ingeniør
__________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik

-------------------------------------------------------

summa sumarum, Leif og Casper fra københavns teknik og miljøforvaltning er vores venner :) og det kan betale sig at undersøge noget så simpelt som muligheden for mc parkering :)
og så pynte lidt på hvor mange mc´er man holder parkeret hehe ;)



amagerdk

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 684
    • www.amagerdemons.dk
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #1 Dato: Juni 03, 2008, 11:17:34 pm »
så går jeg bare og glæder mig til "snarest" :)

Hollowpoint

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 657
  • Sømand så det gynger!
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #2 Dato: Juni 03, 2008, 11:32:32 pm »
Lyder rigtigt godt man kan komme igennem til de rette og de så oven i købet gider gøre noget ved det er jo simpelthen fantastisk  :respekt:
Nu: Hus, baby og bil.......
Tidligere: SV650SA K7

LB

  • Gæst
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #3 Dato: Juni 04, 2008, 07:30:37 am »
Super arbejde fra kommunens side  :)

Sådan en plads lavede de også hjemme hos os sidste år, desværre har de bare valgt den plads med den mest ujævne overflade, så man holder ikke specielt godt  :(

Olfert

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 3064
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #4 Dato: Juni 04, 2008, 08:51:29 am »
Godt gået, både af dig og kommunen  :thumbsup: :respekt:
Olfert
Buell 1125R til gaden
Yamaha R6 til banen
Kildemose til Fakta

Brian Lund

  • Roadracer
  • ****
  • Indlæg: 435
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #5 Dato: Juni 04, 2008, 09:16:14 am »
Så er det bare ud og skrue jordankere i :)
SV1000S K6 - blå.

blz

  • Nøgen
  • Administrator
  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 2981
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #6 Dato: Juni 04, 2008, 09:21:11 am »
godt nok intet frækt på en MC - men vil gerne se billeder når de kommer så langt

Tillykke med det
::: blz aka. Jacob ::: Lynge :::
::: tidligere SV1000 ::: mcg :::

sircajun

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 1004
  • >>> Z-Bull <<<
Re: en lille solstråle historie om hvordan man får MC parkering
« Svar #7 Dato: Juni 04, 2008, 12:24:30 pm »
Venter med at glæde mig på jeres vegne indtil projektet ER udført.......pludselig mangel på resourcer eller andre omstændigheder kan hurtigt ændre kursen for jeres gode projekt.

Men lækkert med fungerende kommunikation med det offentlige...de kan være træge at "tale" med.


SørenG
I don't care if your world is ending today
Because I wasn't invited to it anyway
You said I tasted famous, so I drew you a heart
But now I'm not an artist I'm a fucking work of art!