SVRider.dk Forum

Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Modifikationer => Emne startet af: Brix efter Februar 23, 2015, 09:16:50 pm

Titel: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Februar 23, 2015, 09:16:50 pm
I løbet af det sidste halve år er der sket lidt mere end der plejer med min lille grisling. Kæmpe stor tak til Sajmon for alt hjælpen gennem hele projektet!

Jeg havde en sv1000 forgaffel med hyperpro fjedre til overs fra baneraceren, så den blev serviceret og kom på grislingen. Hoved årsagen var de bedre bremser, men affjedringen er helt klart også et step op. Fronten matcher nu zx-10r dæmperen ganske godt. Da der ingen speedosensor er i sv1000 forhjul, skulle der findes en anden løsning. Jeg valgte en løsning med en hall sensor og magneter.
Sensor:
http://www.conradelektronik.dk/Cherry-Switches-GS100701.htm?websale8=conrad-dk&pi=276106&ci=SHOP_AREA_14741_0231410 (http://www.conradelektronik.dk/Cherry-Switches-GS100701.htm?websale8=conrad-dk&pi=276106&ci=SHOP_AREA_14741_0231410)
Magneter:
http://www.conradelektronik.dk/Rund-1.19-T-ATT.NUM.LIMIT-TEMPERATURE_MAX:-80-%b0C-PIC-M0805.htm?websale8=conrad-dk&pi=185106&ci=SHOP_AREA_83990_0214810 (http://www.conradelektronik.dk/Rund-1.19-T-ATT.NUM.LIMIT-TEMPERATURE_MAX:-80-%b0C-PIC-M0805.htm?websale8=conrad-dk&pi=185106&ci=SHOP_AREA_83990_0214810)
Man skal bruge 4 eller 8 magneter alt efter hvilken årgang cykel man har. Jeg limede dem fast med epoxylim på bremseskiven.
(http://i.imgur.com/ZVEEqJb.jpg)

Cyklen havde nu gået knap 50.000 km, så det var tid til at kontrollere ventiler. Når jeg alligevel skulle ind til knasterne, kunne jeg lige så godt lave det famøse cam swap samtidig. Man tager indsugnings knaster fra en 1. gen, og smider i udstødningssiden. Jeg fik knasterne for 800kr. De giver et løft på 0,9mm og forlænger åbningstiden med 7 grader. Det ville kræve en ny indkøring, men da jeg havde fået at vide den originale boks kunne mappes var det ikke nødvendigt at smide penge efter en powercommander. Cyklen var allerede kørt ind på en forsimplet måde i den originale boks, med pipercross luft filter og fuldt Mivv system.

Pakningerne var lidt dyre hver for sig, så jeg endte med at købe et helt sæt. Og når jeg alligevel havde alle pakningerne ville jeg smide en tyndere toppakning på. Den originale suzuki pakning består nemlig af tre lag, hvor man kan fjerne det midterste. Det burde hæve kompressionen fra 11,5:1 til 11,9ish:1. Der var også kommet den større sv1000 snorkel i luftfilterkassen.

Inden jeg begyndte at pille ved motoren ville jeg gerne have lavet en effektmåling så jeg havde et sammenligningsgrundlag. Det fik jeg lavet ved FV motor, hvor det også var planen at den skulle køre ind. Da den blev rullet opdagede han det var en 650’er og ikke en 1000’er, og han kunne derfor ikke mappe den originale boks. Det var lige ved jeg droppede hele projektet for jeg synes ikke jeg havde pengene til at smide efter en powercommander. Jeg faldt dog over en billig pc3 til en sv1000 som også kan monteres på en 650’er. Man kan bare ikke downloade 650 maps, men da jeg skulle have et custom map var det lige meget. PC3en blev købt og monteret. FV motor kommenterede også mine forrør. Jeg troede som udgangspunkt de var helt fine, for det var en fuldt Mivv system, men de to rør var samlet med et t-stykke, hvilket giver en masse turbolæns. Det skulle også laves om.
Det hele var nu planlagt og motoren blev åbnet, toppakningen og knasterne blev skiftet. Ventilerne blev kontrolleret og stillet. Der blev justeret gasspjæld, stillet TPS og skiftet olie og oliefilter. Nårh ja, der blev også monteret scottoiler og en kortere gear arm fra en sv1000 :)

Hele cyklen står samlet igen, kun forrørene mangler, men de bliver ordnet i løbet af ugen også skal den indkøres så den er klar til sæson start.
Jeg tror aldrig jeg har glædet mig så meget til sæson start som jeg gør nu :D
Når den er blevet rullet skal jeg nok opdatere med effekt resultat.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: SVenskeren SOLO efter Februar 24, 2015, 08:28:42 am
 Der er sg et ok lille projekt du har lavet :respekt:
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Søren F efter Februar 24, 2015, 09:29:59 am
 :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt:

 :orkester:
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: NielSV650 efter Februar 24, 2015, 09:16:48 pm
Fedt!
Hvordan ser udstødningen ud før og efter? T-stykke lyder helt skrald!

Det kunne iøvrigt være at jeg skulle finde de gamle oldschool knaster frem, hvis de kan indbringe lidt knaster :-D
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Februar 25, 2015, 12:32:56 pm
Jeg satser også på at jeg får bare en smule ud af det :orkester:

Jeg kan lige prøve at finde nogle billeder af udstødningen, og smide dem op. Det samme problem er gældene på +04 orignale udstødningen. Jeg tror nok 03 er lavet rigtigt.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: guffer efter Februar 26, 2015, 06:08:22 pm
Hej Brix.
Jeg har en pc3 til sv650  på min sv1000 hvis du er interesseret kunne vi jo bytte.
Jeg kan fanges på kilosvin@gmail.com.
Mvh michael
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Februar 26, 2015, 08:07:37 pm
Det er for sent, den er ved at blive kørt ind.
Ellers tak 👍
Sent from my Lumia 520 using Tapatalk
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: guffer efter Februar 26, 2015, 10:35:54 pm
Ok det er bare iorden. Fik du lavet er måling før ombygning glæder mig til at høre hvor meget det har givet med al den ombygning.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Februar 27, 2015, 09:07:37 am
Ok det er bare iorden. Fik du lavet er måling før ombygning glæder mig til at høre hvor meget det har givet med al den ombygning.
Ja, jeg har målinger fra før ombygningen. Faktisk 2, de er dog lavet ved skjern mc og ved fv motor, men cyklen bliver kørt ind ved dyno Ove. Så det kan ikke helt sammenlignes, også alligevel. Ove og fv motor har samme rullefelt.
Jeg tror min måling fra skjern sagde 76hk, og fv motor sagde 68hk, men du må ikke hænge mig op på det.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Marts 12, 2015, 01:15:25 pm
En hurtig update!

Så er Dyno Ove færdig med cyklen. Der er lavet separat map til hver cylinder. Det er langt fra verdens vildeste SV'er, men den ligger rigtig pænt sammenlignet med andre cykler han har haft igennem.
Han sagde også at den spinder som en mis nu. Så jeg er ved at gå ud af mit gode skind for at prøve den :D

Her er en hurtig sammenligning af tallene, de er ikke helt endelige.
Alle er målt ved 100% gas. Før(den røde) målingen er lavet på FV motors rullefelt, men de burde være nogenlunde sammenlignelige ifølge Ove, da de har samme rullefelt.

Før/rød:   Indkørt i ECU, havde en udemærket air/fuel ratio. PiperX filter og fuldt mivv system.
Mellem/grøn:   0-map i PC3. SV1000 snorkel, tyndere toppakning, andre udstødningsknaster og fuldt mivv system med Sajmon mod.
Efter:   Mappet i PC3 med separat map til hver cylinder. Fjernet snorkel, tyndere toppakning, andre udstødningsknaster og fuldt mivv system med Sajmon mod.

(http://i.imgur.com/I9h7qWm.png)

Da Ove havde den på feltet ringede han til mig for at spørge om han skulle fjerne snorklen. Det giver op imod 6 heste på kurven, at fjerne stock snorklen.
Jeg sagde jeg havde en sv1000 snorkel på, så jeg vidste ikke hvor stor forskellen ville være og jeg ikke har ude efter en masse larm. Jeg syntes dog han skulle træffe beslutningen.
Han rullede den derefter både med og uden. Forskellen var:
Uden snorkel mistede den lidt den 1,1 hk mellem 3.000 og 4.000 omdr, men vandt 1,5 hk mellem 4.500 og 7.500 omdr. Den blev pillet ud.

Hvis man ser på tallene, er ændringerne ikke "off the chart". Kurven er dog blevet en del pænere efter 5.000 omdr. På toppen er det ikke ophidsende tal.
Jeg havde håbet på lidt mere på toppen, men jeg var også godt klar over det er svært at hive meget ud af sv'eren uden rigtig at skulle punge ud. Nu handlede projektet heller ikke kun om flere heste, men lige så meget at prøve og åbne motoren og få beskidte fingre. Det lykkedes :D
Nogle spørger om det er pengene værd. Ser man på tallene, så er svaret nej - køb en sv1000 istedet for. Men jeg ville ikke have en sv1000, så indtil videre har jeg ikke fortrudt noget som helst. Det har været en fornøjelse, og til stor glæde.

Det sidste og vigtigste har jeg til gode... Hvordan kører den?
Jeg smider en update når jeg er blevet klogere.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Mads P. efter Marts 12, 2015, 01:48:00 pm
Det er jo ikke altid resultatet, som er målet i sig selv - men mere rejsen hen mod resultatet. Bare du har hygget dig med det, så er det vel fint nok. Kan sagtens sætte mig ind i, at nørderiet er sjovt. ;)
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Marts 12, 2015, 01:54:44 pm
Fedt!
Hvordan ser udstødningen ud før og efter? T-stykke lyder helt skrald!

Det kunne iøvrigt være at jeg skulle finde de gamle oldschool knaster frem, hvis de kan indbringe lidt knaster :-D
Sådan ser det ud på stock og alle de aftermarked jeg har set.
(http://i40.tinypic.com/9hsznm.jpg)

K3 udstødningen er af en eller anden grund lavet rigtigt. Jeg var lige ved at springe på en jeg fandt billigt på ebay :D

Sådan ser det ud nu.
(http://i.imgur.com/wHz29F6.jpg)
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: NielSV650 efter Marts 13, 2015, 09:33:54 pm
Fedt!
Hvordan ser udstødningen ud før og efter? T-stykke lyder helt skrald!

Det kunne iøvrigt være at jeg skulle finde de gamle oldschool knaster frem, hvis de kan indbringe lidt knaster :-D
Sådan ser det ud på stock og alle de aftermarked jeg har set.
(http://i40.tinypic.com/9hsznm.jpg)

 :shock: :shock: :facepalm: :facepalm: :facepalm:

Hold nu kæft hvor ser det ud! Hvad tænker de dog på?
Godt at du fik rettet lidt ud på sagerne! Sådan så oldschool'en sgutte ud.
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Mads P. efter Marts 25, 2015, 12:08:28 pm
Eh.... mangler der ikke noget tekst til dit citat?
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter Marts 25, 2015, 12:18:03 pm
Eh.... mangler der ikke noget tekst til dit citat?
Jou det var en fejl :D
Jeg fik lavet en nyt citat istedet for den rettelse jeg skulle have lavet :innocent:
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter April 04, 2015, 10:10:19 am
For at citere knaldperlen, så er jeg ved at eksplodere! Jeg har ikke fået hentet cyklen og prøvekørt den endnu :cry:
Til at starte med var den gal med vejret, så tog jeg lige 2 uger i sygesengen og nu er der en bette eksamen i vejen :rant:
Det bliver tidligst i slutningen af næste uge :|
Titel: Sv: Brixs 2. gen byggetråd
Indlæg af: Brix efter April 22, 2015, 08:34:55 am
Så fik jeg hentet cyklen i lørdags :orkester: Og jeg har trillet rundt på den et par dage, med blandet kørsel. Dog ingen rigtig svingtur.

Generelt er motoren blevet super smooth, og tager gassen bedre. På toppen er der ikke den store forskel at mærke. Men i mellem området bilder jeg mig ind, at jeg klart kan mærke mere trækkraft. I bunden er har den helt store forvandling fundet sted. Den trækker rent helt nede fra, det er nærsten en helt ny verden der har åbnet sig. Jeg har flere gange uden at tænke over det, kørt den et gear lavere.

Der kommer en længere update når jeg rigtigt har fået kørt på den.


Så var der også lige røget en kortere geararm på, fra en sv1000. Med mindre modifikationer med en hammer, passede den lige på :D
Den er jeg allerede stor fan af!